Gå til hoved-indhold
13. juli 2021 - kl. 00.07

Brdr. Hosbond igen tildelt Fords højeste udmærkelse

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
    Koncernsalgschef Christian Buhelt, som også er daglig leder af afdelingen i Frederikshavn, ses yderst til højre.
Af: Peter Marquard

Brdr. Hosbond er blevet tildelt Ford Motor Companys højeste udmærkelse.

Den nordjyske Ford-forhandler Brdr. Hosbond er for andet år i træk blevet tildelt den eftertragtede Chairmans Award fra Ford Motor Company.

Chairmans Award tildeles hvert år til de Ford-forhandlere i Europa, der har været bedst til at give kunderne en god serviceoplevelse - både på værkstedet og i salgsafdelingen. En ekstraordinær høj grad af kundetilfredshed er således et af de væsentligste målepunkter for at modtage prisen.

Den flotte pris blev overrakt ved et arrangement i Brdr. Hosbond afdeling i Aalborg, hvor Ford Danmarks administrerende direktør, Frank Skjærbæk, personligt takkede for den flotte indsats og ønskede tillykke med udmærkelsen.

Koncernsalgschef Christian Buhelt, der også er daglig leder af Brdr. Hosbonds afdeling i Frederikshavn, er selvsagt meget glad for den flotte pris.

- Vi er helt oppe at køre over det her. Tilfredse kunder er livsgrundlaget i enhver virksomhed, og jeg er simpelthen så glad for den tillid, kunderne har vist os. Som alle andre har vi været udfordret af corona-restriktioner og nedlukninger, og vi har virkelig givet den en ekstra skalle for, at kunderne skal få en god oplevelse hos os. Der skal simpelthen lyde verdens største tak til alle vores medarbejdere for den indsats, de har ydet, udtaler Christian Buhelt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...