Gå til hoved-indhold
05. februar 2025 - kl. 15.02

Standerhejsning på søndag i SEIF Fodbold

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Søndag 9. februar kl. 10.30 er der standerhejsning i SEIF Fodbold.

- Efter et fantastisk 2024, hvor vi kom op i serie 1 for første gang og sluttede som nr. fire i efteråret 2024, er nu vi godt i gang med 2025, hvor vi fik ansat Michael Hjortkjær som cheftræner - vel nok en af Nordjyllands bedst uddannede træner, vurderer formand Bjarne Pedersen, SEIF Fodbold.

SEIF Fodbold begyndte med styrketræning i uge 2 hos Mikal Toft i Kattegat Silo og CrossFit Frederikshavn på Knivholtvej to gange om ugen. Det slutter i denne uge, hvorefter klubben holder standerhejsning søndag formiddag på Nordjyske Bank Arena.

Derefter vil der være træning tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 på SEIF's græsbaner, der som altid er klar til forårets træning.

- I 2024 tog vi vores nye lysanlæg i brug, hvor lysstyrken på LED-lamperne er så kraftig, at alle lyskampe må spilles på anlægget. Hen over vinteren har vi været i gang med en total renovering af omklædningsrum nr. 1,  hvor der er renoveret fra gulv til loft, og der er inddraget cirka 12 kvadratmeter fra andre rum, så vi får plads til et bord, massagebænk og kondicykel i rummet, oplyser Bjarne Pedersen.

SEIF ser frem til endnu en sæson i serie 1 og serie 4, hvor højdepunktet er lokalopgøret mod FfI's førstehold skærtorsdag 17. april kl. 15.00 med en ungdomsforkamp og sponsorarrangement til frokost.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...