06. februar 2025 - kl. 14.02
Lokalbrag i håndbold i aften i Idrætshallen: FfI får besøg af SEIF
I aften byder på et vaskeægte lokalbrag i kvindernes 3. division i håndbold. FfI tager imod SEIF i et vigtigt opgør om point i Idrætshallen kl. 20.00.
Begge hold har brug for point for at holde sig fri af nedrykningspladserne, og holdene kan med en sejr rykke tættere på Tornby IF, som lige nu ligger på førstepadsen.
FfI lagde fint fra land efter nytår med sejr i Farsø og uafgjort mod netop topholdet Tornby, inden holdet skuffende tabte hjemmekampen mod Hjallerup IF efter at have været foran hele kampen.
- Kom i Idrætshallen og støt vores lokale hold i aften. Der bliver uden tvivl drama og kæmpe fight om de to point, skriver FfI i en pressemeddelelse.