Fiskerkone: Dansk fiskeri ofres i politiske studehandler – hvem betaler prisen?
Rikke Stjerne Møller, Sulbæk, har skrevet dette indlæg: Det er umuligt ikke at føle smerte, når ens levevej trues. Som fiskerkone og fiskerdatter kan jeg i særdeleshed sætte mig ind i de danske fiskeres frustrationer. Fortvivlelsen er stor, når fakta fordrejes, og den enkelte fisker bliver en lille brik i et politisk spil.
Regeringens seneste beslutning om at lukke store dele af Kattegat for fiskeri er et alvorligt slag mod et af Danmarks ældste erhverv. Kattegatfiskerne, der i generationer har leveret frisk fisk og skaldyr til danske middagsborde, bliver nu brikker i et politisk spil, hvor CO₂-afgifterne midlertidigt udskydes på bekostning af fiskeriet.
Denne beslutning er ikke blot en begrænsning af fiskernes levebrød, men også en trussel mod hele den danske forsyningskæde. Når fiskerne rammes, rammes forarbejdningsindustrien, restauranterne og i sidste ende forbrugerne. Og det er netop, hvad der sker nu.
Hvor er beviserne for en lukning af Kattegat?
Regeringen hævder, at fiskerestriktionerne i Kattegat vil fremme biodiversiteten, men hvad er belægget for denne beslutning? Allerede i 2009 blev store dele af Kattegat fredet, og stik imod forventningerne er disse områder ikke blevet fyldt med nyt liv. Tværtimod ligger de øde hen, uden den fiskefauna, man havde håbet på.
Fiskerne oplever derfor et enormt paradoks: På den ene side hævdes det, at fiskeriet ødelægger havbunden, men på den anden side vender fiskerne år efter år tilbage til de samme fiskepladser, hvor de fortsat fanger jomfruhummere og fisk. Hvis trawlfiskeriet virkelig var så ødelæggende, ville disse områder ikke kunne levere fangster i flere generationer.
Misforståelser og misinformation om trawlfiskeri
Trawlfiskeriet er blevet gjort til skurken i debatten om havmiljøet, men der er store misforståelser – selv på politisk niveau. Miljøministeren har for nylig udtalt, at "trawlfiskeriet ødelægger havbunden med store jernstænger". Men her forveksles bundtrawl, som danske fiskere bruger, med bomtrawl, der ikke anvendes i dansk fiskeri.
Den danske trawler fanger jomfruhummere på små fiskepladser på leret og mudret havbund, hvor hummerne naturligt lever i små huller. Hummerne fanges, når de kravler ud af deres skjul for at finde føde – det samme mønster gentager sig år efter år på de samme fiskepladser. Hvis dette virkelig var så ødelæggende, ville jomfruhummerfiskeriet for længst være kollapset.
Fiskeriet reduceres drastisk – men kun for danske fiskere
I 2022 blev der kun fisket på 22 procent af de indre danske farvande. Med regeringens nye forslag vil arealet, der kan fiskes, falde til under 10 procent i Kattegat. Det betyder en katastrofe for de små fiskere, som i forvejen har den laveste CO₂-udledning og den mindst belastende fangstmetode.
Og mens de danske fiskere tvinges til at blive i havn, kan udenlandske fiskere fortsat fiske i Kattegat. Danmark er i færd med at lukke sit eget fiskeri ned, mens udenlandske trawlere kan fortsætte uhindret. Hvordan giver det mening?
Er det sådan, vi vil behandle et af Danmarks ældste erhverv?
Beslutningen om at lukke Kattegat er ikke baseret på videnskabelige beviser, men på populistisk propaganda. Fiskeriet bliver ofret i et forsøg på at udskyde CO₂-afgifter, men løsningen er kortsigtet og uigennemtænkt.
I stedet for at beskytte den danske fiskerflåde tvinger vi små fiskere ud af erhvervet, mens vi åbner dørene for udenlandske fiskere. Det har kæmpe store konsekvenser for de små samfund, hvor vi mister arbejdspladser, lokal produktion og vores adgang til danskfanget fisk og skaldyr.
Det er på tide, at politikerne stopper med at ignorere de reelle konsekvenser af deres beslutninger. Dansk fiskeri fortjener en fremtid, hvor der findes fornuftige løsninger – med udvikling frem for afvikling!
