Gå til hoved-indhold
112
18. november 2024 - kl. 10.11

To indbrud i Skagen: Stjæler designerstole, maleri og Kaj Bojesen-aber

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der er i weekenden anmeldt to indbrud i Skagen. Der er i begge tilfælde tale om fritidshuse.

På Markvej er der stjålet fem Arne Jacobsen-stole. Der er tale om hvide 7'er-stole.

Dette indbrud fandt sted i perioden fra 4.-15. november. Et vindue er brudt op.

Samme fremgangsmåde er anvendt i et hus, som er til salg, på Lars Bødkers Vej. Der er altså brudt et vindue op.

Her er der stjålet to Kaj Bojesen-aber samt et maleri med Skagensmotiv af Finn Ulf Grabowski.

Her er gerningsperioden 12.-15. november.

- Vi hører gerne fra folk, der har bemærket noget på Markvej eller Lars Bødkers Vej. Der kan også være andre, som ved noget. Vi sidder klar på 1-1-4, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...