Gå til hoved-indhold
21. maj 2024 - kl. 09.05

Bangsbo Brewing Company fejrede et år fødselsdag

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Bangsbo Brewing Company fejrede i pinsen et års fødselsdag. Det skete med masser af lækkert fadøl, helstegt pattegris med tilbehør fra Elling Slagter samt musik fra Nice&easy. Gæsterne var med til at skabe en fantastisk stemning og opbakningen var flot.

- Vores fødselsdagsfest var kulminationen af et års hårdt arbejde med at opbygge vores nanobryggeri og taproom i Søndergade 30A i Frederikshavn, udtaler ejerne Jannie Kristensen og Allan Jensen.

De glæder sig over, at mange har valgt at støtte op om deres projekt.

- Og vi er dybt taknemlige for dem, som kommer i bryggeriet fredage til fyraftensøl kl. 15-18 samt lørdage fra kl. 12-16 og nyder vores øl. Frederikshavnerne har virkelig taget godt imod os og vores koncept, forklarer Jannie Kristensen.

Bangsbo Brewing Company ser nu frem mod sommeren med ølsmagninger i DØE-regi (Frederikshavn, Viborg og Aalborg), kundeaftener, Open by Night samt udskænking af nanobryggeris øl i VIP´en til ROCK på Knivholt.

De to ejere glæder sig allerede til Bangsbo Brewing Companys to års fødselsdag i 2025, hvor de igen vil invitere til fadøl, mad, musik og hygge i bryggeriet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...