Gå til hoved-indhold
31. januar 2025 - kl. 10.01

Lokale karrieremuligheder og elevmatch i fokus for 150 handelsskoleelever

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Torsdag var der Erhvervsdag på Frederikshavn Handelsskole for 150 afsluttende elever på HHX handelsgymnasiet, EUD og EUX Business. Dagen bød på virksomhedsoplæg og jobmesse med mulighed for at møde godt 30 virksomheder fra det lokale erhvervsliv.

Skemaet var i går ryddet for almindelig undervisning hos de 150 elever afsluttende elever på handelsgymnasiet HHX, EUD og EUX Business på Frederikshavn Handelsskole. I stedet for stod der Erhvervsdag på skemaet, hvor der var fokus på karriereindsigt, lokalt virksomhedskendskab og networking med en måske kommende arbejdsgiver.

I løbet af dagen hørte eleverne virksomhedsindlæg fra fem spændende virksomheder: Sparekassen Danmark, MAN Energy Solutions, DrinxSjøbeck, Interfjord Spedition og GF Forsikring. Her fik de indsigt i både de enkelte virksomheder samt brancher.

Midt på dagen var der jobmesse, hvor eleverne skulle rundt og snakke med godt 30 virksomheder om karrieremuligheder og elevstillinger.

- Vi arbejder løbende med at synliggøre de lokale karrieremuligheder efter endt uddannelse hos os eller efter videregående uddannelse. Det gør vi via mange forskellige samarbejder med de lokale virksomheder. Vi ønsker at gøre de unge parate til arbejdsmarkedet og meget gerne i en lokal virksomhed. For de elever, som ønsker en læreplads, hjælper vi dem med CV, ansøgninger og forberedelse til jobsamtalen. Jobmessen i dag er en rigtig god øvelse for eleverne til at tale med virksomhederne og måske finde en kommende arbejdsgiver, siger Katrine Skaarup Jelswig, lærepladskonsulent hos Frederikshavn Handelsskole.

MAN Energy Solutions var mødt talstærkt op med både elever, mentor og den elevansvarlige til dagen:

- Vores elever er de bedste til at fortælle om hverdagen, så vi har taget fem elever med - tre indkøbselever og to administrationselever. Vi håber med dagen at få nogle gode ansøgninger til vores tre elevstillinger her i Frederikshavn inden for shipping, indkøb og administration. Derudover er det vigtigt for os som en stor lokal virksomhed at bakke op om lokale initiativer og sikre, at de unge får indsigt i de lokale jobmuligheder, Pernille Hjortkjær, der er elev- og lærlingeansvarlig i hele MAN Danmark.

Også Interfjord Spedition var med hele dagen til både virksomhedslæg og jobmesse. Operational and Sales Manager Daniel Berg Gravesen repræsenterede virksomheden sammen med deres nuværende speditionselev, der blev færdig med sin HHX på Frederikshavn Handelsskole sidste sommer.

- Vi vil gerne finde en mulig ny speditørelev og er rigtig glade for muligheden for at møde eleverne i øjenhøjde og folde mulighederne i Interfjord ud og gøre hverdagen som speditør mere konkret. Derfor har vi også vores speditørelev med, så han kan fortælle om sine erfaringer, siger Daniel Berg Gravesen.

Den tilbagevendende erhvervsdag viser det stærke samarbejde med det lokale erhvervsliv.

- Vi er rigtig glade for det gode samarbejde med de lokale virksomheder, som møder op og er med til at bringe erhvervslivet og de lokale karrieremuligheder tæt på vores elever. Jeg bliver enormt imponeret over det store og mangfoldige fremmøde af godt 30 virksomheder fra forskellige brancher. Det er rekord i år og vidner om, at vores lokale erhvervsliv virkelig vil de unge, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

Alle tilmeldte virksomheder:
Skattestyrelsen
XL BYG Elling Tømmerhandel
Spar Nord
T Hansen
Nordjyske Bank
Louis Nielsen
BDO
Elgiganten
Sparekassen Danmark
Interfjord
GF Forsikring
MAN Energy Solutions
Skoæsken
ATP
Lidl
Blue Water Shipping
HK
Beierholm
MARTEC
home
Botex
Søværnets Center for administration
JKZ
DRINXSjøbeck
IKEA
Politiet
BD Brødrene Dahl
Frederikshavn Kommune
Yousee
Seafood Sales
Prime Ocean

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...