Fund af 26 bronzemønter ved Østervrå det største af slagsen i Norden

- Det er sjældent, at der bliver fundet romerske bronzemønter i Norden. Det skyldes i særlig grad, at man nord for Romerrigets grænser foretrak sølv. Dette er den største samling, som nogensinde er fundet i Norden, udtaler overinspektør Michael Vinter, Vendsyssel Historiske Museum, til Kanal Frederikshavn.

Vange-skatten forventes udstillet på Vendsyssel Historiske Museum i efteråret 2025 sammen med endnu en sølvmøntskat fra Gammel Vennebjerg ved Hjørring.

Bronzemønterne blev fundet ned ad en nordvendt skråning nær et gammelt vådområde ved Vangvej.

- Det, der gør fundet helt særligt, er, at der er tale om et sammenhængende skattefund af 26 sjældne mønter fundet i det åbne nordjyske landskab, og at skatten efter alt at dømme kan have fundet vej til Sydskandinavien allerede i jernalderen. Nærmere analyser af mønterne skal belyse denne problematik, siger Michael Vinter.

Møntskatten blev fundet, da medlemmer fra Detektor Vendsyssel i 2022 havde besøg af en norsk venskabsklub, der ved afsøgning af den snedækkede mark fandt fire tykke bronzemønter, såkaldte romerske sestertser, hvorefter museet blev kontaktet.

Derpå fulgte en systematisk detektorafsøgning af området, hvorved yderligere 14 mønter dukkede op. Fordelingen af mønterne på marken gav arkæologerne forhåbninger om, at det var muligt at lokalisere nedlæggelsesstedet for møntskatten. Nogle gange kan der findes spor af bygninger, hvor skatten har været nedgravet under gulvet.

Med en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen blev der i 2024 foretaget en arkæologisk undersøgelse af fundstedet. Desværre sås der ved udgravningen hverken spor af huse, nedgravninger eller beholdere. Med undersøgelsen blev yderligere otte sestertser tilvejebragt, så det samlede antal nu er oppe på 26.

På trods af mange år i jorden har det, ud fra portrætterne på forsiden og diverse figurer på bagsiden, været muligt at tidsfæste 22 mønter med rimelig sikkerhed. Hovedparten af motiverne forestiller de såkaldte adoptivkejsere, nemlig Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius, hans kone Faustina og deres søn Commodus.

To af bronzemønterne fra Vange-skatten skiller sig ud ved, at de stammer fra den senere og mere kaotiske tid med soldaterkejserne, der varede fra 235-284 e.Kr. På disse mønter findes portrætterne af Maximinus Thrax og Postumus, der regerede som kejsere henholdsvis i 235-238 e.Kr. og 260-269 e.Kr. Den yngste daterede mønt giver den klareste indikation af, hvornår møntskatten tidligst kan være kommet til Norden.

Mønter var, ligesom anden import af luksusvarer fra Romerriget, som for eksempel bronzespande, sølvbægre, våben og glas, absolut ikke hvermandseje i Sydskandinavien i jernalderen. De var forbeholdt en elite, der kunne markere deres status i både liv og efterliv med disse genstande.

Vange-skatten ved Østervrå er noget ganske særligt. I Estland blev der i 2015 udgravet et lignende fund med 17 sestertser, der var deponeret i et gammelt vådområde sammen med stykker af bronzearmringe og fingerringe.

- Dette fund er sammen med Vange-skatten uden sammenligning de største samlede deponeringer af romerske sestertser i Nordeuropa. Det er måske i dette lys, at Vange-skatten skal ses, altså at disse romerske "byttepenge" har udgjort et lager af værdifuldt bronze, som kom til at ligge i jorden lidt længere end beregnet, forklarer Michael Vinter.