Gå til hoved-indhold
17. marts 2025 - kl. 07.03

Skagen Rooftop er sat til salg for 26,5 millioner kroner

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Skagen Rooftop - en af de bedste adresser i Skagen - er netop sat til salg for 26,5 millioner kroner. Ejendommen indeholder blandt andet et ledigt lejemål til restauration med tilhørende moderne og nyinstalleret køkken og direkte adgang til en stor 562 kvadratmeter tagterrasse, så drømmen om en café/bar/restaurant kan realiseres.

 

 

Ejendommen på Nordkajen 4-10 er en maritiminspireret ejendom, der er opført med et flot arkitektonisk udtryk, der henleder tankerne til et krydstogtskib. Ejendommen rummer samlet 1.629 kvadratmer.

- Det er en utrolig ejendom, hvor der er tænkt over de mindste detaljer. Selve ejendommen har et maritimt udtryk, og en imponerende tagterrasse understøtter den maritime stemning, ligesom beliggenheden heller ikke fås bedre med en placering midt i Skagen Havns kajkant. Ejendommen byder på tre store lejemål, heriblandt et restaurationslejemål, som er ledigt for købers disposition. Her er der nyt, moderne og professionelt køkken, så der er klar til ny ejer eller forpagter rykker ind. Samtidig er der nem adgang til tagterrassen, hvor byens bedste udsigt findes, fortæller Mads Dyhr, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel.

Der er også to store butikslokaler i stueplan, der er fuldt udlejet til stabile lejere i form af WestWind og Klitmøller Collective. Begge butikslokaler fremstår lyse og indbydende med højt til loftet og optimale udstillingsmuligheder. Begge forretninger har gode lager-, kunde-, udstillings- og personalefaciliteter, og der er gode forhold for varelevering og kundeparkering direkte ved butikslokalerne.

- Ejendommen har facade ud mod Skagen Havns lystbådebassin tæt ved de berømte fiskepakhuse og byens øvrige attraktive restaurationer og butikker på kajkanten. Ejendommen er centralt placeret og er en del af det pulserende liv, hvor byens borgere og de mange gæster færdes, hvilket sikrer en god og optimal eksponering, siger Mads Dyhr og fortsætter:

- Selve ejendommen blev ombygget og fik tilføjet 1. sal og rooftop i 2022, og har siden udviklet sig til at være et populært samlingssted for byens borgere og byens mange gæster med den store tagterrasse som absolut trækplaster.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...