Gå til hoved-indhold
17. marts 2025 - kl. 23.03

Betty Rode udnævnt til æresmedlem i Frederikshavn Teaterforening

  • 1 af 1
    Betty Rode har været medlem af Frederikshavn Teaterforenings bestyrelse siden 1985.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Teaterforenings bestyrelse udnævnte mandag aften på foreningens generalforsamling Betty Rode som æresmedlem. Betty Rode blev udnævnt qua sit 40-årige medlemskab af bestyrelsen i Frederikshavn Teaterforening.

- Betty er et ihærdigt og meget engageret bestyrelsesmedlem, der med sin viden og sit enorme engagement altid går forrest, når der skal teater til Frederikshavn, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Betty Rode trådte ind i Frederikshavn Teaterforenings bestyrelse i 1985 og har siden været med. Det er ikke kun lokalt, at hun har brugt sin energi på teater. Betty Rode har også været med i det amtslige arbejde, børn- og unge teater og som medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Teaterforeninger.

Bestyrelsen i Frederikshavn Teaterforening gav Betty Rode en anerkendelse med et diplom, og hun kan frit vælge tre forestillinger resten af sin levetid og nyde teater.

- Der var kæmpe applaus og tillykke fra salen, da Betty modtog sit diplom og blomster samt en stjerne. Det var en meget rørt Betty, der sagde af hjertet tak for denne anerkendelse, udtaler Lilly Pedersen, der er stolt af at have Betty Rode ved sin side, når der skal arbejdes for at få teater til Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...