Gå til hoved-indhold
17. marts 2025 - kl. 11.03

DM: U18-mesterskab afvikles i weekenden i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Ishockey Klub er blevet tildelt værtsskabet for U18-DM, der afvikles i dagene 21.-23. marts, det vil sige i den kommende weekend.

- Vi håber, at hele byen vil være med til at skabe en ægte hockeyfest i hallen for de deltagende hold, så de unge spillere får en uforglemmelig oplevelse - og selvfølgelig heppe på vores egne U18-drenge, der med to sejre på Sjælland kvalificerede sig til DM, udtaler Rikke Wilde, næstformand i FIK.

FIK åbner turneringen fredag aften i hal 2, hvor Frederikshavn White Hawks samtidig spiller DM-kvartfinale i hal 1 (Nordjyske Bank Arena).

DM afvikles som en Round Robin-turnering, hvor alle hold møder hinanden.

Kampprogram:
Fredag 21. marts

Kl. 15:30: Rødovre-Vojens (hal 1)
Kl. 19:00: Herning- Frederikshavn (hal 2)

Lørdag 22. marts
Kl. 13:30: Rødovre-Frederikshavn (hal 1)
kl. 17:00: Herning-Vojens (hal 1)

Søndag 23. marts
kl. 11:30: Frederikshavn-Vojens (hal 1)
kl. 15:00: Rødovre-Herning (hal 1)

Til kampene søndag vil der være lysshow og musik, og efter sidste kamp er der kl. 17.00 overrækkelse af pokaler og medaljer.

Der er gratis entré, og hallens cafeteria har åbent under alle kampene.

- Vi glæder os til masser af god stemning i hallen og spændende hockey på isen, siger Rikke Wilde.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...