Gå til hoved-indhold
27. august 2023 - kl. 14.08

Politisk formand roser den lokale musikforening Underground

  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
    Der var musik fra lørdag eftermiddag til midnat. Foto: Brian Als Olsen
Af: Michael Frederiksen

Musikforeningen Underground stod i går bag en lille festival, hvor flere lokale bands kunne opleves på scenen i gården mellem Terminalen1 og gågaden.

Formand Peter Laigaard (C), Kultur- og Fritridudvalget i Frederikshavn Kommune, kiggede forbi, og han er begejstret.

- Jeg har tidligere haft lejlighed til at besøge musikforeningen og var meget imponeret over det arbejde, der foregår. Nu prøver man så i samarbejde med Terminalen1 at lave en lille lokal festival i et rustikt miljø. Det var en stor fornøjelse for både mig og de mange andre gæster. Der er potentiale til meget mere. Underground er stillet i udsigt, at de får 20.000 kroner mere næste år, og for mig at se får vi meget for lidt, udtaler en begejstret Peter Laigaard.

Der var musik fra lørdag eftermiddag til midnat i baggården ved Terminalen1. Det var gratis for publikum at høre de up-coming bands, som er tilknyttet Underground.

Første band på scenen var Ækvator. Derefter fulgte M.E.R. og Freshliners, inden coverbandet Sabband, som spiller musik af det legendariske rockband Black Sabbath med karismatiske Ozzy Osbourne i spidsen, lukkede og slukkede.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...