Gå til hoved-indhold
11. marts 2025 - kl. 10.03

Oplev Anne Linnet og Danmarks Underholdningsorkester i Arena Nord

  • 1 af 1
    Anne Linnet har planlagt 11 koncerter med Danmarks Underholdningsorkester. En af dem finder sted i Frederikshavn. Foto: Toke Bjørneboe
Af: Michael Frederiksen

Anne Linnet og Danmarks Underholdningsorkester torsdag 30. oktober 2025 koncert i Arena Nord i Frederikshavn. Billetsalget begynder onsdag 12. marts kl. 10.00.

I efteråret 2025 kan man for første gang nogensinde opleve Anne Linnet i symfonisk samspil, når hun folder hele sit repertoire af elskede danske sange ud i storslåede musikalske rammer med hele Danmarks Underholdningsorkester.

- "Mine Største Sange" byder på en uforglemmelig aften i unikt selskab med en af vor tids mest betydningsfulde sangskrivere og hendes storhittende sangskat, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Gennem mere end 50 år har Anne Linnet skrevet tekster og melodier til vores fælles sangbog. Hun er stemmen, der rummer den største glæde og den dybeste sorg - en alsidig, omfavnende kunstner, der gennem hele sin karriere har gået sin egen vej, som gang på gang har ført hende til tops på hitlisterne, ind i vores hjerter og ud i fællessang på og foran scenerne i hele Danmark.

- Alle de sange, jeg skriver, har haft sin tid og betydning for mig gennem mange år. Men på et tidspunkt er de blevet givet videre til dem, der lytter, og har på den måde fået sit eget liv og egen rejse. De er mine, men også jeres. At få muligheden for at spille dem live, i rammer som disse og med et hav af dygtige musikere, er noget, jeg ser frem til at dele. Der er ingen tvivl om, at de her koncerter bliver noget ganske særligt for mig. Og det håber jeg også, de gør for jer, fortæller Anne Linnet.

Koncerten med Anne Linnet og Danmarks Underholdningsorkester bliver først og fremmest en fejring af nogle af de største danske sange nogensinde.

- En fælles hyldest til minderne, som musikken giver os, når vi deler den med hinanden, udtaler Per Malmberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...