Ny akupunkturklinik har slået dørene op i den sydligste del af kommunen
Ved årsskiftet åbnede Karoline K. Brag dørene til sin nye akupunkturklinik på Vestergård i Sørå, beliggende på Agerstedvej 5. Klinikken har siden åbningen oplevet god opbakning fra lokalsamfundet, og Karoline K. Brag er begejstret for den positive modtagelse.
Som certificeret akupunktør og med mange års erfaring som sygeplejerske følte Karoline K. Brag, at tiden var inde til at tage springet og starte sin egen virksomhed.
- Jeg har altid nydt at arbejde med mennesker og glædes over at kunne behandle dem, så de igen føler overskud og velvære. Det er meningsfyldt. At jeg så tilmed har mulighed for at byde folk velkommen i min klinik herhjemme i stille og rolige omgivelser, gør det bare endnu bedre, udtaler Karoline K. Brag.
Siden åbningen ved årsskiftet har hun oplevet mange kunder, der har været nysgerrige på at prøve akupunktur, og hun får gode tilbagemeldinger om positive resultater.
- Det er jo fantastisk at få de positive tilbagemeldinger. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er samtidig dybt taknemmelig for den varme modtagelse, jeg har fået, fortæller Karoline K. Brag.
Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform, der har været anvendt i tusinder af år. Behandlingen går ud på at stimulere bestemte punkter på kroppen. Karoline K. Brag bruger varme til at øge cirkulationen, og meget fine nåle til at opløse stagnationen i området.
Akupunktur kan bruges til at lindre og behandle forskellige lidelser. Karoline K. Brag tilbyder behandlinger for en række tilstande, herunder migræne, tinnitus, sportsskader, stress, smertelindring, søvnproblemer, pollenallergi og fordøjelsesproblemer.
Karoline K. Brag ser hver enkelt klient som en unik person med specifikke behov og skræddersyr derfor behandlingerne til den enkelte. Uanset om de har angst, smerter, eller blot ønsker at forbedre deres generelle velvære, kan akupunktur være en effektiv løsning.
- Akupunktur er en effektiv behandlingsmetode til mange forskellige problemer. Det er en holistisk tilgang, der tager udgangspunkt i hele kroppen og hjælper med at genoprette kroppens balance og fremme selvhelbredelse. Mange af mine klienter oplever følelsen af dyb afslapning og smertelindring under og efter behandlingen, oplyser Karoline K. Brag.
Med den positive start ser hun frem til et forår, hvor kundekredsen bliver endnu bredere. Hun modtager også forsikringspatienter og patienter med tilskud fra Sygesikring Danmark.
Hun tilbyder desuden virksomheder en medarbejderordning, hvor slitage og arbejdsskader vil kunne behandles.
- Jeg vil gerne skabe et sted, hvor mine kunder føler sig velkommen. Hos mig skal folk føle sig trygge og kunne få hjælp til de skavanker, livet giver, fastslår Karoline K. Brag.
Læs mere om den nye akupunkturklinik i den sydlige del af Frederikshavn Kommune på www.karolinebrag.dk.