Paw Eistrup satte ny dansk rekord i dødløft ved stævne i Svendborg
Paw Eistrup fra Sportscenter Nord i Frederikshavn satte i går ny dansk rekord i dødløft med hele 322,5 kg i klassen under 90 kilo.
Paw Eistrup begyndte i Sportscenter Nord som en meget erfaren mand indenfor styrkeløft. Han hjalp en del af Sportscenter Nords unge løftere med styrketræningen.
Da Sportscenter Nord i 2023 genoptog konkurrencen "Frederikshavn Stærkeste" var Paw Eistrup en af deltagerne fra vores center. Konkurrencen fangede ham, og har har siden været aktiv inden for Strong Man.
Han har kvalificeret sig til kvalifikationsstævnet til Worlds Strongest Naturel Strongman, som finder sted 1. marts i Zürich i år.
Lørdag deltog Paw Eistrup i stævnet MaxPower i Svendborg.
Her dystede han i Logpress og Dødløft, som er to af disciplinerne til Frederikshavns Stærkeste 2025, og det var her, at han slog ny dansk rekord med hele 322,5 kilo.