Gå til hoved-indhold
21. februar 2025 - kl. 13.02

Baby-salmesang i Flade Kirke: En dejlig sanselig oplevelse

  • 1 af 1
    Det kræver ingen musikalske færdigheder at deltage, og undervisningen er gratis. Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

Flade Kirke inviterer til en ny sæson af babysalmesang. Der lægges ud på tirsdag.

Tirsdag 25. februar kl. 10.00 starter et nyt salmesangshold, hvor forældre og deres små kan samles om sang, rytmik og bevægelse i kirkens smukke rammer.

Babysalmesang er et musikalsk tilbud for babyer i alderen 2-11 måneder, hvor både børn og voksne kan nyde den særlige fællesskabsfølelse, som musikken skaber.

- Gennem sang og bevægelse får deltagerne en dejlig sanselig oplevelse, som også kan tages med hjem til hyggelige stunder, for eksempel når der skal puttes eller pusles, siger kirke- og kulturmedarbejder Ulrik Wigh.

Det kræver ingen musikalske færdigheder at deltage, og undervisningen er gratis.

- Forløbet strækker sig over seks tirsdage, hvor vi synger i 30-40 minutter. Herefter er der tid til en kop kaffe, hyggesnak og måske en middagslur for de små, fortæller Ulrik Wigh.

Kirken sørger for en lille forfriskning til de voksne.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrik Wigh på kirkekultur.ulrik.wigh@gmail.com eller telefon 40 20 78 13.

Tilmelding sker via kirkens hjemmeside: www.kirkerneibakkelandet.dk.

- Vi glæder os til at byde jer velkommen til en skøn musikalsk oplevelse i Flade Kirke, udtaler kirke- og kulturmedarbejderen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...