Gå til hoved-indhold
19. februar 2025 - kl. 00.02

Fællesvirke Strandby får tilskud til indkøb af rummelig køletrailer

  • 1 af 1
    Sjov på Strandby Havn er ét af de arrangementer, som får glæde af køletraileren, Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

Fællesvirke Strandby får 85.000 kroner i tilskud til en rummelig køletrailer til brug ved de mange årlige events i lokalområdet.

Dermed besluttede Distriktsrådet i Frederikshavn Kommune at imødekomme en ansøgning på netop 85.000 kroner.

Fællesvirke Strandby ønsker at låne køletraileren ud til foreningerne i byen, så de slipper for selv at leje en, hvilket kan være en større udgift. Desuden vil traileren sikre en korrekt opbevaring af kølevarer og vil med dens størrelse kunne imødekomme behovet for for eksempel ekstra 
opbevaring af mad og drikkevarer, alt efter arrangementstype.

Foreningen håber, at køletraileren vil reducere foreningernes omkostninger og være med til at give deres gæster en god oplevelse.

Det samlede budget lyder på 105.540 kroner. Heraf udgør egenfinansieringen 20.540 kroner. Der er intet frivilligt arbejde, og der er ikke ansøgt andre puljer og fonde.

Strandby Fællesvirke ønsker at investere i en Variant 2719 K4 køletrailer, som er den største køletrailer i Variant-serien.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...