Gå til hoved-indhold
19. februar 2025 - kl. 00.02

65.000 kroner i tilskud til aktivitetsområde ved Dybvad Hallen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Dybvad Hallen, Dybvad Boldklub, Dybvad Idrætsklub får 65.000 kroner i tilskud fra Distriktsrådet i Frederikshavn Kommune. Dermed imødekommes en ansøgning om tilskud til redskaber til et aktivitetsområde for børn i alderen 6-12 år. 

De tre ansøgere ønsker at etablere det nye aktivitetsområde tæt ved det allerede eksisterende. På området skal der være forskellige balanceredskaber, rutsjebane og legehus, så de mindre børn kan lege og blive udfordret på motorikken, mens deres forældre måske træner udendørs fitness, spiller fodbold, basket eller noget helt fjerde.

Der er i forvejen stor aktivitet i området mellem hallen og skolen af folk i alle aldre, og håbet er, at de mindre børn vil benytte redskaberne både i og udenfor skoletiden.

Ansøgerne ser det nye aktivitetsområde som et aktiv for byen, der vil komme mange til gavn fra hele omegnen.

Det samlede budget er på 169.000 kroner. Egenfinansieringen udgør 37.000 kroner, og der er frivilligt arbejde for 2.000 kr. Der er ansøgt andre puljer og fonde for i alt 65.000 kroner. Der blev søgt om et tilskud fra Distriktsrådet på 65.000 kroner.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...