Gå til hoved-indhold
21. februar 2025 - kl. 00.02

Børnebiblioteket tilbyder Nerf Night, Perlemagi og Bamsehospitalet

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

I marts inviterer børnebiblioteket i Frederikshavn, Skagen og Sæby til en række spændende arrangementer, hvor kreativitet, action og leg er i centrum. Børnene kan glæde sig til Nerf Night, Perlemagi og Bamsehospitalet.

Nerf Night på Frederikshavn Bibliotek
Fredag 7. marts forvandles biblioteket til en actionfyldt legeplads med Nerf Night for børn i 3.-5. klasse.

Tag vennerne med til en aften fyldt med Nerf-battles, pizza og snacks – uden forældre.

Biblioteket står klar med Nerf-guns, mad og snacks.

Tilmeld dit barn til Nerf Night her.

Perlemagi på Skagen Bibliotek
Lørdag 22. marts kan børnene slippe kreativiteten løs i bibliotekets workshop, "Perlemagi".

Her kan børn i alle aldre eksperimentere med rørperler på en ny og sjov måde. Lav flotte nøgleringe, bogstaver og dekorationer. 

Workshoppen er en drop-in aktivitet, så I møder bare op, når det passer jer.

Bamsehospitalet besøger Sæby Bibliotek
Er børnenes bamse syg eller kommet til skade? Så tag den med på Bamsehospitalet lørdag 29. marts, hvor sygeplejersker og læger vil tage sig godt af den. Målet er at give børn et godt forhold til sundhedsvæsnet gennem sjov og leg.

Husk at medbringe din egen bamse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...