Gå til hoved-indhold
04. februar 2025 - kl. 00.02

Roede ved siden af "spækhugger" i indsejlingen til Frederikshavn Marina

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Mikkel Jensen og flere andre af Frederikshavn Havkajakklubs medlemmer glemmer sent den oplevelse, som ventede dem i lørdags.

Mikkel Jensen er en af klubbens meget erfarne roere, der roer mange kilometer hvert år. Han var roet lidt i forvejen og hørte pludselig noget "blæs" fra et dyr i vandet. Han befandt sig stort set lige ud for indsejlingen til Frederikshavn Marina.

Stor var overraskelsen, da Mikkel Jensen så en stor spækhugger, der lå og svømmede foran og ved siden af ham. Spækhuggeren svømmede ved siden af Mikkel Jensen i cirka 20 minutter, og da overraskelsen lige havde lagt sig, fik han fundet kameraet frem og forevigede oplevelsen.

Mikkel Jensen tog kun nogle få rotag og meget stille, for det var jo ikke til at vide, hvordan spækhuggeren ville reagere.

Der var tilsyneladende kun denne ene spækhugger.

Andre af klubbens roere hørte også spækhuggeren, når den "blæste", men de var ikke så tæt på, som Mikkel Jensen var.

- For nogle år siden var medlemmer af vores havkajakklub på Færøerne og ro, og der så vi kun sæler og fugle, og det var i virkeligheden først, da vi kom hjem fra denne tur, at vi kom til at tænke på, at vi kunne have "risikeret" at ro ind i spækhuggere. Nu er det så Mikkel, der får oplevelsen på hjemmebane. Godt roet, Mikkel, siger formand Hans Chr. Højslet.

OPDATERING:
Ifølge delfin-ekspert Lars Mikkelsen er der ikke tale om en spækhugger, men derimod delfinen Skywalker.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...