28. januar 2025 - kl. 18.01
Kæmpe kastanjetræ fældet i Danmarksgade: Frygtede, det ville vælte i storm
Et cirka 100 år gammelt træ i Danmarksgade i Frederikshavn blev i dag fældet.
Den nordlige ende af Danmarksgade var tirsdag spærret, fordi der skulle fældes et træ.
Kastanjetræet var cirka 100 år gammelt, og det var ikke med Frederikshavn Kommunes gode vilje, at det blev jævnet med jorden.
Træet var angrebet af sygdom, og derfor var Ejendomme, Park & Vej nødt til at fælde det, fordi man frygtede, at træet ville vælte i tilfælde af en kraftig storm.
Det kæmpe kastanjetræ stod ved parkeringspladsen ud for Danmarksgade 10.