Gå til hoved-indhold
25. januar 2025 - kl. 17.01

Nyt tilbud i Frederikshavn: Sportscenter Nord Styrkeklub

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Sportscenter Nord i Frederikshavn er klar med et nyt tilbud i 2025: Sportscenter Nord Styrkeklub, som netop har set dagens lys. Interessen var stor. Større end forventet.

Sportscenter Nord Styrkeklub er et fællesskab omkring styrkeløft. Fællesskabet er omdrejningspunktet.

- Vi skal have skabt et fællesskab i vores styrkerum. Vi har tre unge fyre - Jonas Jellesen, Casper Schou og Simon Riley - som står i spidsen for den. Det er løftere, som har masser af viden og erfaring at dele ud af. Et par stykker af vores "ældre" styrkeløftere er oftest også at finde på fællestræningerne og deler gerne ud af deres mange års erfaring, siger Susanne Christiansen, daglig leder i Sportscenter Nord.

Om man vil have licens og stille op til stævner er frivilligt.

Hver lørdag kl. 12.00 er der fællestræning, og her hjælper man hinanden til at blive bedre. Spotter, retter og hjælper hinanden.

Der er flere planer for klubben. Der vil komme fællestræninger. hvor der vil være besøg af landstrænere. Styrkeløfterne skal også på besøg i naboklubberne i Hjørring og Aalborg.

- Vi er desuden i gang med at planlægge afvikling af anden runde for DM for hold i styrkeløft, hvor deres hjælp er altafgørende. Vi skal ud og opleve stævner. Vi skal have fundet sponsorer til tøj. Vi skal spise masser af pizza sammen, hygge og blive stærkere, siger Susanne Christiansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...