Gå til hoved-indhold
26. januar 2025 - kl. 11.01

Bliv klogere på Generation Z: Fyraftensmøde i Frivilligcenter Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd er snart klar med sit fjerde fyraftensmøde om unge, fællesskaber, trivsel og samfundsansvar. Det finder sted mandag 3. februar i Frivilligcenter Frederikshavn i Danmarksgade.

Alle er velkomne mandag 3. februar kl. 17.00-18.00 på første sal i Frivilligcenter Frederikshavn.

Henrik Sølvbjerg Pahus, lektor ved Erhvervsakademi DaniaForstå, har valgt denne overskrift til sit foredrag: Generation Z og fang fremtidens frivillige.

Generation Z er af mange virksomheder og organisationer opfattet som en generation, som er svære at nå, og som fordrer en anden tilgang end tidligere.

- Det er derfor essentielt at få opdateret sin viden om Generation Z, således at du bedre kan forstå og motivere dine medarbejdere og frivillige fra Gen Z, siger formand Birgitte Mathiasen, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd.

Henrik Sølvbjerg Pahus deler sin viden om Generation Z og de udfordringer/muligheder, der findes i forhold til at rekruttere og motivere dem.

- Det bliver et oplæg, hvor du både får ny viden om motivation og fastholdelse af medarbejdere og frivillige fra Generation Z samt muligheden for at diskutere disse problemstillinger med dine medkursister, siger FUF-formanden.

De to sidste fyraftensmøder finder sted 5. og 31. marts.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...