Gå til hoved-indhold
26. januar 2025 - kl. 17.01

Aikido-opvisning i Palads Teatret: Vi er klar igen næste år

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

I forbindelse med Japanske Dage i Palads Teatret kunne man se en opvisning af den japanske kampkunst aikido, gennemført af Frederikshavn Budo Klubs aikido-afdeling.

- Vi havde samlet et opvisninghold bestående af aikidoudøvere på tværs af alder og køn på forskellige erfaringsniveauer for at vise, at kampkunsten kan dyrkes af alle, fortæller Mark Jewkes, der er klubbens chefinstruktør for aikido.

- En aikidoopvisning passer perfekt ind i konceptet for festivalen, der har japansk kultur som omdrejningspunkt, idet denne kampkunst forener japanske traditioner, filosofi og livsstil. Derudover er vi glade for at kunne være med til at holde Johannes Knudsens minde i live, siger Mark Jewkes.

Den frederikshavnske maskinmester mistede i 1950 livet under en redningsaktion ud for Japans kyst. Trods en heroisk indsats for at redde besætningen på et nødstedt japansk skib gik både skib og mandskab tabt i den voldsomme storm.

Hans mod og selvopofrelse står som et tragisk, men beundringsværdigt eksempel på sømandens pligtfølelse. Hans mod gjorde ham til en international helt og sikrede hædersbevisninger i både Danmark og Japan.

Palads Teatret bød på perfekte rammer med fantastisk lyssætning, scenebagrund samt japansk baggrundsmusik.

- Vi har allerede nu en ny aftale med Palads Teatret, og vi glæder os til at deltage igen næste år, fastslår aikido-instruktøren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...