Hvor vinden vender: Foredrag med forfatter Jesper Bugge Kold
Oplev forfatter Jesper Bugge Kold på Frederikshavn Bibliotek onsdag 5. februar. Med udgangspunkt i sin seneste roman, "Hvor vinden vender", fortæller han om de danske emigranter, der søgte lykken i Amerika, og om mod, venskab og kærlighed.
Hvad drev 300.000 danskere til at forlade deres hjemland og søge lykken i Amerika? Og hvordan formede denne rejse deres liv og efterkommere
Det er denne særlige del af Danmarks historie, som publikum bliver klogere på gennem den medrivende historie om Johanne og hendes familie fra Sydfyn.
I 1879 forlod forfatter Jesper Bugge Kolds slægtning Peter Julius Christensen Danmark for at drage til Amerika, og det er blandt andet breve fra ham, der har inspireret til fortællingen om de skæbner, der søgte lykken og formede et nyt liv på den anden side af Atlanten.
- Kom og oplev en aften, hvor historie og fiktion smelter sammen til en levende og medrivende fortælling, lyder opfordringfen fra Frederikshavn Bibliotek.
Køb din billet her.