112
20. januar 2025 - kl. 14.01
Stjal 50 pakker gulv i nyopførte rækkehuse i Strandby
Der har været indbrud i to rækkehuse, som er ved at blive bygget på Nørgårdsvej i Strandby.
Byggeriet af 12 rækkehuse på Nørgårdsvej nærmer sig afslutningen. I weekenden har der dog været indbrud i to af rækkehusene. Begge steder har gerningsmændene brudt en dør op.
Der er stjålet 50 pakker gulv, underlag til gulv og et ukendt antal stikkontakter.
Håndværkerne tog på weekend fredag middag, så gerningsperioden er fredag kl. 12.00 til mandag kl. 06.00.
- Det har været nødvendigt med en varebil eller lignende, så vi hører gerne fra folk, der har set eller bemærket noget usædvanligt i weekenden, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Politiet træffes på 1-1-4.