Gå til hoved-indhold
20. januar 2025 - kl. 00.01

Pubben Bull sælger det hele for det halve - og indfører Tapas Tirsdag

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Bull, pubben på Hotel Jutlandia i Frederikshavn, er klar med flere nye tiltag efter et fremgangsrigt 2024, hvor et stigende antal gæster - i alle aldre - besøgte pubben.

Bull åbner året med et arrangement, som har udviklet sig til en tradition.

- Vi gør klar til status og sælger det hele for det halve. Vi holder statusfest hele dagen og aftenen. Det plejer at være hyggeligt, fortæller hoteldirektør Camilla Frost, Hotel Jutlandia.

Lørdag 7. februar fra kl. 17.00-19.00 er der livenmusik på Bull. 

Den akustiske trio Flow spiller lyttevenlig, håndspillet popmusik. Både danske og udenlandske hits er på repertoiret.

2025 bliver desuden året, hvor Bull indfører Tapas Tirsdag. Først gang er tirsdag 11. februar. Her kører Bull et opstartstilbud, hvor mad med en øl, sodavand eller et glas vin koster 148 kroner.

- Man kan naturligvis nyde maden på Bull, men det er også muligt at sidde i hotellets lobby. Den inviterer til hygge, og vi vil gerne have frederikshavnerne og vores gæster til at bruge den endnu mere, siger Camilla Frost.

Der er foreløbig planlagt fire omgange med Tapas Tirsdag: 11. februar, 11. marts, 8. april og 6. maj.

Camilla Frost konstaterer med stor tilfredshed, at Bull i 2024 oplevede et stigende antal gæster. 

- Det er faktisk alle generationer, som besøger Bull, og især de unge gæster nyder at spille pool, dart og shuffleboard med mere. Vi elsker at have gæster, og det varmer os ekstra meget, når også frederikshavnerne hygger sig på Bull, smiler Camilla Frost.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...