Gå til hoved-indhold
22. januar 2025 - kl. 00.01

Varmen fra solen, og lyden af vandet gjorde mig helt rolig

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

18-årige Laura Philipsen fra Hjørring går på Frederikshavn Gymnasiums HF-linje, som hun har valgt, fordi der er en studieretning, der hedder Medier. Mandag og tirsdag var Laura Philipson i praktik på Kanal Frederikshavn.

Drømmen er at blive filmfotograf eller filmklipper. Derfor er Laura Philipsen også begyndt på FilmMaskinen, som har base i Frederikshavn.

I det gode mandagsvejr bad vi vores praktikant om at gå en tur på Frederikshavn Havn og lave en film på ét minut med sin mobiltelefon samt en kort tekst.

En gåtur på Frederikshavn Havn

Der var enormt mange store skibe i havnen. Varmen fra solen, og lyden af vandet gjorde mig helt rolig.

Det var et smukt syn at se ud over vandet, hvor solens lys glimtede i overfladen og på de store skibe.

Jeg synes, det var en virkelig smuk og fredfyldt gåtur, og jeg har forsøgt at få den stemning med i videoen.

Underlægningsmusikken er også med til at understøtte den stemning og atmosfære, som jeg oplevede på min gåtur på havnen.

Varmen fra solen, lyden af vandets klukken og den blide bevægelse gjorde, at havnen føltes som et sted fyldt med ro.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...