Fuck janteloven og ta' ja-hatten på - hver dag
Betina Munk blogger på Kanal Frederikshavn: I mit sidste indlæg delte jeg en privat og meget følsom historie med jer. Pointen med at skrive om netop dét var at bryde et tabu.
Det kan meget vel være, at man ikke deler min mening, men det er ingen undskyldning for at være modbydelig. Det var bestemt ingen klagesang fra min side, men en ægte bekymring om, at andre også kunne få samme behandling.
Det viste sig, at flere havde lignende oplevelser og rettede derfor henvendelse til mig privat, da de ikke turde kommentere på opslaget. Og jeg bebrejder dem ikke efter den shit storm, jeg fik.
Dem, der rettede henvendelse til mig, blev mødt med forståelse og gode råd til fremtiden. For hvornår er det egentlig blevet okay i Danmark at blive lynekspederet, symptombehandlet eller afvist behandling af en læge.
Som en mavepuster tog I pusten fra mig. Tak venner. Det er så nemt, så let at skade og at udstille. Men hvor er den gode tone, medmenneskeligheden, empatien og samfundssindet?
Jeg vil lige understrege, at jeg hverken udstillede nogen og nævnte ej heller navne i mit seneste indlæg.
Jeg kunne forstå på det hele, at det folk var forargede over, var, at jeg tillod mig at skifte emne til slut med en opfordring til at støtte noget lokalt, og jeg undrer mig stadig over folks reaktioner og ubehagelige kommentarer. Jeg kan jo så spørge mig selv: Er jeg virkelig en røv, hvis min intention ikke var at støde nogen. Jeg valgte jo at dele ud af mit eget liv og tage et meget relevant emne op.
Er en spade en spade, og en røv er en røv, uanset intentionen, så må jeg jo erkende, at jeg i dette tilfælde er en god røv.
Hermed er den sag lukket og jeg må opfordre til en god tone fremover uanset emne.
Jeg er immun overfor dårlig stil, grimme kommentarer og for den sags skyld også egoister, nærigrøve og hvad der ellers findes derude, for der er helt enkelt ikke plads til det i mit liv. Ingen kan holde mig nede eller ej heller give mig mundkurv på.
Jeg har meget på hjertet og for at tale om noget helt andet, selvom jeg kan forstå, at det ikke falder i alles smag, at jeg har flere emner i mine opslag, så er det præcis således jeg altid skriver.
Jeg er super syvkantet og har aldrig passet ind i de der firkantede bokse på samfundets hylder. Mine indlæg er generelt skrevet med henblik på at hjælpe andre, så det ærgrer mig virkelig, at der var så mange negative kommentarer senest, som jeg kunne bruge til absolut ingenting. Hvor er ja-hatten, støtten, den gode medvind. Vanen er, at man ikke kommenterer, hvis man har noget godt at sige, men det burde være omvendt.
I min verden behøver tingene ikke at høre sammen, så længe der er sat et punktum.
Her kommer vi så til punkt 2, såfremt der skulle være tvivl.
Igennem mange år har jeg undret mig over, hvorfor de folk, der har noget negativt at sige, ikke bare holder bøtte.
Der er i min verden en kæmpe stor forskel på at vise for eksempel bekymring, aktivt gøre en forskel eller bare generelt at være negativ og have munddiaré.
Jeg er personligt altid ærlig og sætter en stor ære i at være tro mod mig selv samtidig med at være loyal overfor de mennesker, som er tæt på mig. Det sjove er bare, at de personer, der altid udtaler sig modbydeligt, ofte er personer, som har rigtig ondt bagi, er nærige, egoistiske og eller er fyldt med masser af dårlige undskyldninger. Desværre findes der ingen pille eller kur mod dette.
Der er en ærgerlig tendens, hvor mange på de sociale medier er enormt hurtige til helt enkelt at svine andre til, lige så snart at de føler sig stødt, og det er jo i virkeligheden også ret nemt at være så grim i mundtøjet, når man slipper for at kigge et medmenneske i øjnene. Og når én først gør det, så har flere tendens til at følge efter.
Janteloven dyrkes, især i nogle dele af landet, næsten som en religion.
Jeg siger FUCK Janteloven, for personligt synes jeg, at det er mega ærgerligt og vi burde skamme os og være bedre til at være ærlige på en god og konstruktiv måde. Det er okay at prale af os selv eller andre og samtidig kunne få ros og anerkendelse for et godt stykke arbejde eller en god indsats.
Man må godt være stolt og selvfed, bare det ikke stiger en så meget til hovedet, at man tror, at man er et bedre menneske end alle andre. Vi burde løfte hinanden, ikke holde hinanden nede.
Ingen kan ALT men alle kan noget, og nogle mennesker ER bare bedre end andre, og det må man jo i sidste ende acceptere eller gøre noget ved det.
Skal vi ikke fremover aftale, at vi løfter i flok og støtter hinanden trods det, at vi har forskellige meninger, for ligesom vrede spreder vrede, så er det samme gældende med glæde. Som minimum kan man vel holde den gode tone.
SPRED KÆRLIGHED og prøv nu at vende alt til noget positivt eller konstruktivt.
I mine indlæg vil jeg altid dele noget, jeg finder relevant, såsom det jeg brænder for, mit privatliv, oplevelser, tabuer, det vi ikke snakker om, samtidig med, at jeg ALTID afslutningsvis vil henvise til noget, der er glutenfrit, for det er 100 procent essensen af mig og mit liv.
For at få én ting på det rene, så nogle ikke går rundt og har unødigt ondt i måsen, så bliver jeg ikke betalt af nogen, får ingen rabatter, har ingen bytteaftaler, driver ingen virksomhed og de få gange jeg har indsamlet penge eller doneret, så har jeg stået for det helt selv.
Mit eneste mål er at hjælpe andre i samme situation som mig. Det er den måde, jeg giver tilbage på, og på den måde er der balance i mit liv.
Jeg kunne aldrig drømme om at spilde min egen energi eller andre folks tid. Tid er værdifuldt, og jeg har personligt ikke råd til at spilde den.
Og hvad bruger vi så egentlig tiden på? Ja, det er jo en privat sag. Nogle bruger tiden på at passe glansbilledet og at dømme andre. Nogle bruger tiden på at arbejde med sig selv og hjælpe andre.
Jeg synes personligt, at vi taler for lidt om tabuer, emner som selvmord, selvskade, personlighedsforstyrrelser, brister og så videre. Og sådan nogle emner er faktisk vigtige at tale om - især fordi der ofte kun bliver symptombehandlet uden at komme til bunds i, HVORFOR det er, som det er.
Selvskade kommer i forskellige størrelser, men er alle lige alvorlige. Det handler ikke kun om for eksempel at skære i sig selv, men det handler også lige så meget om måden, vi behandler os selv på, overspisning, at spise mindre, når man er presset følelsesmæssigt eller bare at lade stå til. Det med at lade stå til har aldrig været min stærke side. Jeg føler hele tiden, at der er behov for udvikling og især plads til forbedring. Det handler ikke om det perfekte, men om at føle sig glad, tilfreds, lykkelig og alle andre følelser, der styrker vores selvværd.
Jeg har altid været og vil altid være advokat for alle dem, som ikke tør sige tingene højt.
Jeg har det helt enkelt sådan her: Enten er du på min side, eller også er du bare i vejen.
Det er lige meget, hvordan du ser ud, og hvordan du er, så længe at du selv har det godt med det. Har du ikke det ikke godt med dig selv, så gør noget ved det, for din skyld.
Hver eneste dag starter jeg på en frisk. Én dag ad gangen, én fod foran den anden. Jeg ser mig selv i spejlet og siger: Godmorgen lækkerrøv. Prøv at gøre det samme. Bekræft dig selv, tro på dig selv, elsk dig selv og vær din egen lykkes smed, så er der håb forude.
Husk at være lidt mere rummelig, vær god ved dig selv og andre, tal ordentligt og ta' for guds skyld JA-hatten på, hver dag.