Gå til hoved-indhold
12. oktober 2024 - kl. 00.10

Frederikshavn Bingohal "Knækker Cancer" fredag 18. oktober

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Fredag 18. oktober holder Bankoklubbernes Fællesklub igen i år banko for at støtte Knæk Cancer 2024. Det foregår som sædvanligt i Hobrogade, og hele overskuddet går ubeskåret til Knæk Cancer.

- Vi har, ligesom tidligere år, besluttet at støtte Knæk Cancer. I år gør vi det igen ved et stort bankospil fredag 18. oktober kl. 18.30, hvor hele overskuddet ubeskåret vil gå til Knæk Cancer. Vi håber, at mange vil støtte op om dette velgørende projekt. Det er vores måde at støtte op om en sag, der berører os alle på den ene eller den anden måde. Samtidig får man en rigtig hyggelig aften i Bingohallen, og vi håber, at mange vælger at møde op, siger Mogens Johansen, der er formand for Bankoklubbernes Fællesklub.

I løbet af aftenen vil der være overraskelser i form af sponserede gaver fra klubbens leverandører og håndværkere. Desuden vil Anitas cafeteria donere sin indtægt for salg af kaffe til det gode formål.

- Denne aften vil der også være mulighed for at købe et sponseret fyrfadslys til 10 kroner. Pengene herfra går også ubeskåret til det gode formål. I hallen vil vi løbende tænde lysene til minde om dem, som vi havde kær, dem vi gerne vil mindes, og dem, der kæmper mod denne frygtelige sygdom. Alle frivillige hjælpere i hallens daglige virke glæder sig meget til at støtte op om dette arrangement sammen med vores gæster, siger Mogens Johansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...