Gå til hoved-indhold
03. marts 2024 - kl. 00.03

Forårsmesse i Arena Nord: Laura og Emma vandt kagekonkurrencen

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
    17-årige Emma Rishøj fra Frederikshavn fik flest stemmer af publikum.
  • 4 af 5
    Laura Kristensens vinderkage, som både smagsmæssigt og teknisk imponerende dommerne.
  • 5 af 5
    Dommerne havde 17-årige Laura Kristensen fra Strandby som vinder. Hun vandt også i 2022.
Af: Michael Frederiksen

5016 gæster besøgte i går Forårsmessen i Arena Nord i Frederikshavn, hvor nogle af dem var vidner til en kagekonkurrence, som blev afviklet for tredje år i træk. Seks modige finalister stillede op med hver sin kage, som blev dømt af tre "professionelle" dommere og 30 publikummer.

Niveauet i finalen var højt, og der var roser til alle finalister fra Emil Ussing, kendt fra Den Store Bagedyst på DR1, Pia Nyborg, blogger, bageentusiast og indehaver af Nyborgs Room, samt Jette Beck Johansen, tidligere kendt fra Centerbageriet Hånbæk.

- Bundniveauet er højt, men i toppen er der to, som skiller sig ud, afslørede Emil Ussing.

Dommerne pegede på Laura Kristensen, Strandby, som vinder med Emma Rishøj, Frederikshavn, på andenpladsen. De er begge 17 år og går på Frederikshavn Gymnasium.

Især Laura Kristensens tekniske niveau blev fremhævet af dommerne, og hun afslørede da også, at bagning er en hobby, som fylder ekstremt meget. Faktisk bager hun hver dag, når hun kommer hjem fra gymnasiet, fordi der er mange bestillingsopgaver.

Det var anden gang, at Laura Kristensen deltog i konkurrencen, og hun har vundet begge gange.

De fire andre finalister kom fra Frederikshavn (13 år), Ålbæk, Hjørring og Helsingør. Camilla Pagh havde ikke lige i første omgang tjekket, at kagekonkurrencen blev afviklet i Frederikshavn, men hun tog familien med hele vejen fra Helsingør til Frederikshavn.

Publikum stemte Emma Rishøj ind som vinder. Hun har været med alle tre år, og det er anden gang, at hun vinder publikumsprisen. Sidste år havde dommerne Emma Rishøj som vinder. I år placerede de hende på andenpladsen.

Direktør Per Malmberg udtrykker stor tilfredshed med besøgstallet, stemningen og tilfredsheden blandt udstillerne. 

- Med 5016 gæster på førstedagen er det realistisk at tro på over 10.000 gæster til Forårsmessen 2024, mener han.

Søndag er messen igen åben fra kl. 9.00 til 16.00. Traditionen tro trækkes der lod om præmier hver time på indgangsbilletterne, og Arena Nord serverer fra kl. 11.30 til 14.30 en lækker forårsbuffet på første sal. Børn mellem 3 og 11 år får en fribillet til Nordsøen Oceanarium, når de har gennemført en skattejagt.

Det er også søndag kl. 9.00, at Forårsløbet afvikles med start og mål foran Arena Nord. 236 har tilmeldt sig:

1/2 marathon: 55 deltagere
10 km løb: 28
5 km løb: 58
10 km gang: 31
5 km gang: 44
35 km cykel: 20

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...