Gå til hoved-indhold
13. oktober 2023 - kl. 00.10

Demente borgere fra Ingeborghus deltog i Fakkelløbet

  • 1 af 7
  • 2 af 7
  • 3 af 7
  • 4 af 7
  • 5 af 7
  • 6 af 7
  • 7 af 7
Af: Michael Frederiksen

Fakkelløbet, der traditionen tro blev afviklet som optakt til efterårsferien, samlede i aftes lidt over 500 deltagere i Bangsbo-området. Ganske flot på en råkold og blæsende efterårsaften.

Deltagerne kunne enten gå eller løb fem kilometer, og flertallet foretrak at gå til Fakkelløbet, der har FDF Frederikshavn 2 som løbsarrangør.

Christian Jørn Hansen var hurtigste mand i Bangsbo-skoven. Han blev notetet for tiden 18:07. Luna Kølbæk Rosenberg var hurtigtste kvinde (22:40).

Blandt deltagerne i år var Ingeborghus i Frederikshavn, et trænings- og aktivitetscenter for borgere med demens.

Ingeborghus deltog og støttede på den måde op om motionsugen og det, der sker i lokalsamfundet. Personalet gik turen sammen med en gruppe borgere, som stadig er fysisk aktive. 

- Vi synes, at Danmarks motionsuge - og hele landets fejring af motionsfællesskaberne - taler til os og de værdier, vi arbejder ud fra. Vores kerneopgave - altså grundstenen vi arbejder ud fra - er nemlig "et aktivt og meningsfuldt liv for alle", fortæller socialpædagog Anne Bjerre Søltoft.

Mange af Ingeborghus' borgere er trods deres demens-sygdom fortsat fysisk aktive.

- De vil stadig rigtig gerne mange ting. De vil gerne være i et fællesskab og have et godt og indholdsrigt liv, som andre uden samme sygdom, og som de selv kunne søge før deres sygdom. Nu har de brug for hjælp til at få de her oplevelser, og det vil vi på Ingeborghus gerne hjælpe med, så derfor var det oplagt for os at tilbyde følgeskab til blandt andet Fakkelløbet, mener Anne Bjerre Søltoft.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...