Gå til hoved-indhold
10. december 2023 - kl. 09.12

Danmarks floorballkvinder slutter på ottendepladsen ved VM i Singapore

  • 1 af 3
    Foto: IFF
  • 2 af 3
    IFF
  • 3 af 3
    Foto: IFF
Af: Michael Frederiksen

Danmark tabte også sin sidste kamp ved VM i floorball for kvinder i Singapore. Dermed slutter danskerne - med otte spillere fra Frederikshavn Blackhawks i truppen - på ottendepladsen.

Danmark førte både 2-0 og 3-2, men tabte 4-6 til Letland.

Danmark fik en perfekt start på kampen med en scoring allerede efter to minutter ved Blackhawks' Sofia Frederiksen. Stillingen holdt første periode ud.

Allerede 22 sekunder inden i anden periode øgede Blackhawks' Sophine Bergen føringen til 2-0, men letterne bragte hurtigt balance i regnskabet. Det lykkedes dog atter danskerne at komme foran 3-2 - stillingen inden tredje periode.

Her scorede letterne igen to gange og var dermed foran med 4-3. Danmark udlignede seks minutter før tid, og så fulgte en spændende afslutning, hvor letterne desværre kom foran 5-4 med to minutter igen. Nu var Danmark nødt til at satse, men med 43 sekunder igen fjernede Letland den sidste spænding.

Dermed er VM slut for Danmarks vedkommende. Det hele begyndte med et overraskende nederlag til Japan. Så fulgte et par sejre over Estland og USA, inden VM's højdepunkt - set med danske øjne. Det var ubestridt sejren over Norge i ottendedelsfinalerne.

I kvartfinalerne tabte Danmark hele 1-13 til Tjekkiet, hvorefter det blev til nederlag i placeringskampene mod Polen og Letland.

Nu går turen hjemad mod Danmark, men der venter helt sikkert flere spændende internationale oplevelser for spillerne. Allerede i maj er der U19-VM i Finland, hvor det givetvis igen vil være mange spillere med fra Frederikshavn Blackhawks.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...