Gå til hoved-indhold
17. februar 2025 - kl. 19.02

Klistermærker i Skagen får grumme minder frem – skal Mogens Bandholm fordrives?

  • 1 af 2
    Byrådsmedlem Martin Tøttrup Kelkelund (F): - Den her omgang "krystalnat" hører ingen steder hjemme og skal øjeblikkelig stoppe.
  • 2 af 2
Af  Martin Tøttrup Kelkelund

Byrådsmedlem Martin Tøttrup Kelkelund (SF), Frederikshavn Kommune, har skrevet dette indlæg: Der er igennem den senere tid sat klistermærker op forskellige steder i Skagen. Mærket taler sit tydelige sprog. Morgens Bandholm, som er en kendt og kontroversiel debattør om støj i Skagen, er ikke velkommen.

Nu bor Mogens Bandholm i Skagen. Er mærket en henvisning til, at man ønsker han flytter væk? At han ikke er velkommen?

Sådanne mærkater vækker hos mig af jødisk herkomst forfærdelige minder. Dengang satte nazisterne jødestjerne på beboelser og forretninger med henblik på fordrivelse. Det aktuelle klistermærke er fuldstændig utilstedeligt.

Jeg kan være enig i nogle af Mogens Bandholms holdninger og betragtninger, men også ganske uenig. Det tager man i skrift eller tale med den person, man ønsker at debattere med.

Men det slår mig egentlig: Hvem skal have de næste klistermærker efter Mogens Bandholm? Vores syriske nabo? Eller hvad med den homoseksuelle genbo?

Den her omgang "krystalnat" hører ingen steder hjemme og skal øjeblikkelig stoppe.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...