Gå til hoved-indhold
10. oktober 2024 - kl. 17.10

Birgit S. Hansens afløser vælges allerede på gruppemøde i aften

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Allerede i aften beslutter Socialdemokratiet, hvem der skal være borgmester i Frederikshavn Kommune fra 1. november i år, når Birgit S. Hansen stopper efter næsten 11 år på borgmesterkontoret.

Gruppeformand Karsten Thomsen (A) oplyser til Kanal Frederikshavn, at Socialdemokratiet, der med 17 medlemmer har absolut flertal, holder gruppemøde kl. 19.00.

Her bliver det besluttet, hvem partiet indstiller om Birgit S. Hansens afløser. Og da Socialdemokratiet har flertal, er der ingen tvivl om, at denne kandidat rent faktisk ogå bliver borgmester.

Til gengæld skal vedkommende "kun" være borgmester i 14 måneder, da Anders Brandt Sørensen er socialdemokratisk borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2025.

Hvorfor bliver Anders Brandt Sørensen så ikke borgmester nu? Fordi han ikke er byrådsmedlem.

Socialdemokratiet vil straks efter aftenens møde udsende en pressemeddelelse, hvori det fremgår, hvem der skal være borgmester fra om tre uger og de næste 14 måneder.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...