Gå til hoved-indhold
23. januar 2025 - kl. 00.01

Arrangerer bankospil, så elever kan komme på lejrskole i 9. klasse

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

7. klasserne på Bangsbostrand Skole inviterer alle interesserede til stort bankospil lørdag 1. februar kl. 10.30 i gymnastiksalen på Bangsbostrand Skole.

Arrangementet er ét af flere, hvor målet er at samle penge ind, så børnene kan komme på lejrskole i 9. klasse.

Det er forældrerådet, som står bag bankospillet.

- Vi har nu i flere uger haft travlt med at samle gaver ind, og det er overvældende at opleve, hvor mange virksomheder som har støttet os med flotte gevinster, siger Jean Abildgaard fra forældrerådet.

Hovedgevinsten er en bærbar PC fra Easyrep i Frederikshavn

I 7. klasse kommer børnene fra Gærum Skole til Bangsbostrand Skole, så det er vigtigt, at børnene samler penge ind, så de kan blive rystet sammen på en god og lærerig tur. I Gærum støtter de lokale virksomheder også og har sponsoreret fine gevinster.

Dørene åbnes en time før, altså kl. 9.30.

Eleverne vil være klar til at give en hånd med opstilling af borde/stole, kaffe/ kage salg med mere.

Arrangementet er for alle, der har lyst til at spille banko.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...