Gå til hoved-indhold
29. august 2024 - kl. 23.08

Store verdensmål og lokale planer i Frederikshavn Kommune

  • 1 af 1
Af  Peter E. Nielsen

Formand Peter E. Nielsen (A) har skrevet dette indlæg på vegne af Socialdemokratiets medlemmer i Plan og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune: I anledning af Verdensmålsugen vil vi gerne slå et slag for nogle af de spændende initiativer, som Frederikshavn Kommune har iværksat for at fremme den grønne omstilling og bæredygtig energi.

Frederikshavn Kommune har igangsat planlægning for biogasproduktion ved Sæby. Biogasanlægget skal omdanne organisk affald til ren energi, hvilket reducerer CO2-udledningen og bidrager som en bæredygtig energikilde.

Samtidig arbejder vi på at udvikle Recykling City - et innovativt projekt, der fokuserer på genanvendelse og cirkulær økonomi. Dette projekt vil ikke kun omdanne skrot og materialer i stor skala. Materialer, der ellers bare ville blive skrottet. Det vil samtidig skabe nye arbejdspladser og økonomiske muligheder.

I disse for Danmark så usikre tider er det vigtigere end nogensinde at have en stærk grøn profil.

I Frederikshavn Kommune har vi forpligtet os selv til konkrete handlinger for at fremme den grønne omstilling igennem vores DK2020-deltagelse. Vi har allerede færdiggjort flere planer for installation af solceller. Og en mere er på vej, når området omkring Ribberholt er vedtaget korrekt. Disse initiativer vil ikke kun reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer, men også sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Vi er stolte af de skridt, vi har taget, men vi stopper ikke her. Vi planlægger for yderligere solcelleanlæg og vindmølleparker – også sammen med staten. Disse projekter vil bidrage til en grønnere fremtid med mere grøn energi og bæredygtighed.

På den baggrund ser vi i Socialdemokratiet frem til en god verdensmålsuge, hvor vi sammen kan sætte fokus på den grønne udvikling.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...