Gå til hoved-indhold
13. september 2024 - kl. 00.09

Hot Stone Beef And Pizzas i Elling har lukket på ubestemt tid

  • 1 af 1
    Hot Stone Beef And Pizzas i Elling ligger ved rundkørslen mod Strandby, hvor 365discount og OK-Plus er placeret.
Af: Peter Marquard

Hot Stone Beef And Pizzas på Grundtvigsvej i Elling holder lukket på ubestemt tid. Det oplyser restauranten på sin Facebookside og et skilt i døren, men den melder ikke noget om årsagen til lukningen.

Flere kunder udtrykker deres ærgrelse over lukningen i kommentarerne på Facebook.

Hot Stone Beef And Pizzas i Elling ligger ved rundkørslen mod Strandby, hvor 365discount og OK-Plus er placeret.

Det var Hasan Isikli, der i oktober 2020 åbnede restauranten første gang, efter han havde lukket Black Stone i Hånbæk Centret i Frederikshavn.

Efterfølgende åbnede han i oktober 2022 Pizza Now i Rimmensgade i Frederikshavn, men dette pizzeria havde en relativ kort levetid.

På Hot Stone Beef And Pizzas Facebook kunne man i maj se billeder af Hasan Isikli, der præsenterer en planke med en lækker steak med tilbehør.

Det er dog Mümün Ersoy, der i dag står registreret som ejer af Hot Stone Beef And Pizzas. Det har han gjort under et CVR-nummer, der er oprettet 17. august 2022 som enkeltmandsvirksomhed under navnet Mumuns Pizza og Grill.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...