Gå til hoved-indhold
12. september 2024 - kl. 13.09

CANVAS HiFi vinder endnu en international pris - denne gang i Berlin

  • 1 af 1
    Laust Nielsen viser prisen sammen med resten af CANVAS HiFi's team på messen i Berlin.
Af: Michael Frederiksen

Den frederikshavnske højtaler CANVAS HiFi har vundet endnu en pris. Det skete i denne uge på en af verdens største messer indenfor forbrugerelektronik.

CANVAS HiFi deltog i dagene 6.-10. september på messen IFA i Berlin. Det er en af verdens største messer indenfor forbrugerelektronik med over 180.000 besøgende og 1800 udstillere.

I den forbindelse vandt CANVAS HiFi prisen "Best of IFA 2024".

Det var magasinet ”What HiFi”, verdens førende og uafhængige guide indenfor HiFi, som kårede CANVAS HiFi som et af de bedste ni produkter på messen - ud af tusindvis af andre produkter.

What HiFi udtaler blandt andet:

  • "A surprisingly suave solution to an all-in-one screen and sound system"
  • "Clear, punchy sound with bone-rattling bass in both the stereo and 3D surround"

- Det er selvsagt endnu en kæmpe anerkendelse for vores produkt, udtaler CEO Laust Nielsen, der ejer CANVAS HiFi sammen med Kim Neeper Rasmussen.

Laust Nielsen er også indehaver af Lyd og Billed Specialisten på Maigårdsvej i Frederikshavn, som var første sted i verden, hvor den nyudviklede højtaler kunne opleves live. Siden er flere forhandlere kommet til i hele verden.

Tidligere i år vandt CANVAS HiFi en pris i kategorien bedste soundbar, da EISA uddelte sine årlige priser for forbrugerelektronik.

- Jeg kan ikke komme i tanke om et andet selskab, der i sit første produktionsår opnår en EISA Best Product Award. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for os, og min forventning er, at vores omsætningsmål for 2024 måske ender med at være sat pænt konservativt, sagde Laust Nielsen til TV2 Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...