112
09. januar 2024 - kl. 11.01
Stjal varmekanon til 25.000 kroner fra varebil på Finnsvej
Det blev i weekenden stjålet en varmekanon til en værdi af cirka 25.000 kroner fra en varebil på Finnsvej.
Frederikshavn Boligforening renoverer i øjeblikket Afdeling 6 Koktved. Søndag aften måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud med den store stigevogn på Finnsvej, da der blev konstateret røgudvikling fra en varmeovn i toppen af bygningen.
I perioden fra søndag kl. 01.00 til mandag kl. 07.00 blev der fra en varebil stjålet en varmekanon til en værdi af cirka 25.000 kroner. Det skete ved Finnsvej 54.
Politiet hører selvfølgelig gerne fra vidner, der har set eller bemærket noget. Varmekanonen blev sjålet fra en varebil, som tilhører virksomheden Jotun.
Politiet træffes på 1-1-4.