Gå til hoved-indhold
14. november 2024 - kl. 15.11

Julemarked i Jerup-hallen: Julemanden har meldt sin ankomst

  • 1 af 1
    Alle børn under 12 år får en julepose, hvis de tilmelder sig.
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 7. december fra kl. 11.00-15.00 er der Julemarked i Jerup-hallen.

Der bliver forskellige boder, og prisen er 50 kroner for et bord. Ønsker du en bod, skal du kontakte Kirsten Hermansen på telefon 23847028

Julemarkedet byder også på indendørs juletræssalg. Træerne kan leveres gratis i Jerup, hvis du ønsker det.

Der vil også være et juletræ i Jerup-hallen, som pyntes af børnene fra Børnehuset Mariehønen i Jerup.

- Vi har været i kontakt med Julemanden, som lover, at han kommer og danser med om juletræet. Han tager også juleposer med til alle tilmeldte børn indtil 12 år, fortælller Kirsten Hermansen.

Jerup Borgerforening er sponsor for juleposerne. Børn tilmeldes ved at sende en sms til 23847028.

Det er muligt at købe kaffe, glögg og æbleskiver. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...