Gå til hoved-indhold
13. november 2024 - kl. 15.11

Gitte Kiilerich valgt som ny formand for Teknisk Udvalg

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gitte Kiilerich (A) er valgt som ny formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune.

Hun afløser Karsten Thomsen (A), som 21. oktober overtog ansvaret som borgmester efter Birgit S. Hansen (A).

Karsten Thomsen var valgt som formand for Teknisk Udvalg i perioden fra 2022-2025. 

På byrådsmødet 21. oktober blev Gitte Kiilerich valgt ind som nyt medlem af Teknisk Udvalg, og da udvalget i går var samlet for første gang, blev Gitte Kiilerich valgt som ny formand.

Fire ud af syv medlemmer pegede på Gitte Kiilerich som ny formand for Teknisk Udvalg. Det var socialdemokrakterne Gitte Kiilerich, Almina Nikontovic, Susanne Venø og Karl Falden.

Tre medlemmer undlod at stemme: Jens Borup (V), Thomas Jørgensen (V) og Jens Nygaard (DD).

Gitte Kiilerich, der bor i Sæby og er skoleleder på Hørby/Dybvad Skole, er også valgt som ny gruppeformand for Socialdemokratiet. Her afløste hun ligeledes Karsten Thomsen.
 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...