Gå til hoved-indhold
14. november 2024 - kl. 00.11

Frederikshavn Friskole får skolemælkspenge til udendørs skakspil

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Med en donation på 5.000 kroner fra Skolemælkslegatet kan Frederikshavn Friksole købe et udendørs skakspil, der styrker fællesskabet og hjerneaktiviteten.

Skak og mat – og masser af frisk luft til børnene på Frederikshavn Friskole. Skolen har nemlig fået 5.000 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat til et udendørs skakspil.

- Det ønsker vi os meget. Vi øver os i skak og vil rigtig gerne spille det udendørs også. Der er masser af fællesskab og hjerneaktivitet i spillet skak. Det vil helt sikkert være med til at højne vores mentale sundhed, lyder det i ansøgningen om legatet.

Frederikshavn Friskole er en af de 32 skoler, der fik midler ved den anden af årets to legatuddelinger. I alt søgte 271 skoler om skolemælkspenge.

Hos Mejeriernes Skolemælksordning, der står bag Skolemælkslegatet, glæder Senior Marketing Manager, Rasmus Flade Nielsen, sig over den store interesse for Skolemælkslegatet:

- Det viser endnu en gang, at legatet har sin berettigelse. Selvom vi ikke kan glæde alle, er det meget tilfredsstillende at kunne støtte en bred vifte af spændende tiltag, der bidrager til sundhed, trivsel og fællesskab til gavn for rigtig mange skolebørn.

To gange om året kan skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning, søge midler fra Skolemælkslegatet. Legaterne går til sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter og fungerer som en håndsrækning til aktiviteter eller tiltag, hvor skolens egen økonomi ikke rækker. Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.

Legatet kan søges af lærere, elevråd, pædagoger og forældreråd fra alle skoler, som er medlem af skolemælksordningen.

OM SKOLEMÆLKSLEGATET

  • Gives til formål, der fremmer sundhed, bevægelse, fællesskab og trivsel.
  • Uddeles to gange om året – forår og efterår.
  • Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.
  • Ved den seneste legatuddeling blev der uddelt 2.500-5.000 kr. til de udvalgte ansøgere.
  • Legatet kan søges af lærere, elevråd, pædagoger, forældreråd og skolebestyrelser fra alle skoler, som er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning.
  • Cirka 1.000 skoler er med i Mejeriernes Skolemælksordning, og aktuelt får cirka 52.000 børn skolemælk gennem ordningen.
  • Mejeriernes Skolemælksordning består af Thise Mejeri, Arla, Øllingegaard og Naturmælk, og den daglige drift varetages af Mejeriforeningen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...