Skæbnefortællinger fra nazismens ofre i Frederikshavn Kommune
Mandagsmagasinets overskrift lyder: "Nazismens ofre og Snublesten med fokus på Frederikshavn Kommune". Radio FCMR har besøg i studiet af Anders Tøttrup Nielsen.
Hvad er snublesten? Hvad har det med nazismen at gøre? Og vedrører det overhovedet os her i 2025?
Aldrig i nyere tid har det måske været mere aktuelt at se tilbage på 2. Verdenskrig?
Anders Tøttrup Nielsen, der er formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum, er gæst, og hans interesse for historie er større end de fleste andres.
Der bliver i udsendelsen fortalt skæbnefortællinger fra nazismens ofre her i Frederikshavn Kommune.
Der bliver sat fokus på Viggo Hansen fra Skagen, Oluf Pedersen og Knud Thomsen fra modstandsbevægelsen i Frederikshavn, Niels Madsen, Frederikshavn, familien Christensen fra Vorsaa og flere andre.
- I får også et lille indblik i, hvem Anders Tøttrup Nielsen egentlig er, og hvad der fascinerer ham ved 2. Verdenskrig, fortæller producer Gitte Hansen.
Programmet indeholder et lille foredrag om netop nazismens ofre og snublesten med relation til Østvendsyssel.
Mandagsmagasinet 17. februar kl. 18 på Radio FCMR:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Eller som podcast