Sæby Scenen med fokus på mekanismerne i lokalsamfundet
Sæby Scenens teatergruppe "Perron 2" dukker igen op med et aktuelt teaterstykke med en god portion humor og også lidt at tænke over. Fokus på mekanismerne i lokalsamfundet. Små som lidt større. Måske kan man genkende noget fra sit eget lokalsamfund.
"ET SPADESTIK DYBERE" er en ny dansk dramatik om noget af det, der binder os sammen. Ethvert samfund har sine ildsjæle, men hvad sker der, hvis han/hun/de pludselig ikke er der – i flere dage endda - og er der måske også andre forhold, der kan stilles spørgsmål ved? Hvilke mekanismer kan så gå i gang? Hvordan gør en ejendomsmægler det attraktivt at købe hus her, og er der noget om et mystisk hemmeligt fund i byparken?
For en stund går man et spadestik dybere. Det bliver ikke kedeligt.
Stykket varer godt halvanden time og er uden pause.
"ET SPADESTIK DYBERE" er skrevet med kærlighed til de små lokalsamfund og alle dets finurligheder. Publikum kommer med i opklaringen af mystiske forhold i lokalsamfundet Højbølle – en lille idyllisk landsby, hvor der bestemt ikke er skeletter i skabene.
Forfatteren på stykket er Anne Sivesgaard Jensen, som efterhånden har præsteret mange teaterstykker på Sæby Scenen. Nogen vil blandt andet huske "Ødeheksen", "Alt er godt#hjælpmig" og "Andet spor".
På scenen møder publikum skuespillerne:
Conny Holm Egeborg
Yngve Rasmussen
Lars Dittmer
Nanna Rasmussen
Anne Sivesgaard Jensen
Marianne Skov
Margaretha Cedergren
Det er en god blanding af yngre som mere modne skuespillere – kendte fra forskellige sammenhænge i Sæby Scenen. Nu er de sammen om denne opsætning.
Instruktør er Karsten Legård står også for den spændende scenografi.
Et Spadestik Dybere spiller:
Torsdag 5. oktoner kl. 19.30
Fredag 6. oktober kl. 19.30
Lørdag 7. oktober kl. 15.00
Søndag 8. oktober kl. 15.00
Der er lagt op til at tage hinanden med i teatret, og det kan gøres ekstra hyggeligt ved at nyde noget lækkert sammen fra cafeen inden forestillingen.
Torsdag-fredag kan der før forestillingen nydes en lækker tapas-anretning og lørdag-søndag kaffe/te og tærte.
Maden bestilles senest dagen forinden og i forbindelse med køb af teaterbilletten på www.datsbilletten.dk.