Projektet Liv i Ellinggård deltager på Forårsmessen i Arena Nord
Ellinggårds Venner deltager på Forårsmessen, som lørdag 15. og søndag 16. marts 2024 finder sted i Arena Nord.
- Kom og mød Ellinggårds Venner, som er en gruppe lokale frivillige ildsjæle, der, under Danmarks KULTURARV, arbejder for at redde Ellinggård. Kom og hør om de nuværende planer, som skal medvirke til at redde den bevaringsværdige herregård fra 1400-talet mod total forfald, siger Kurt Berg Larsen fra styregruppen.
Projektet har stor lokal opbakning, og formålet er, at Ellinggård skal omdannes til et lokalt historisk samlingssted.
Den første etape skal sikre bygningen fra tag til fag mod yderligere forfald. Ellinggård skal transformeres til et aktivitetshus, der kan bruges til aktiviteter, der afspejler lokalområdets behov.
Projektet er støttet af Realdania, og Ellinggårds Venner vil på Forårsmessen sælge Folkeaktier.
Med dit køb af folkeaktier støtter du restaureringen af Ellinggård. Folkeaktien er udstedt af Danmarks KULTURARV, som forpligter sig til, at hele beløbet går ubeskåret til restaureringen af Ellinggård samt omkostninger forbundet hermed.
Ellinggårds Venner vil også sælge en lille brændt figur af Ellinggård.