Gå til hoved-indhold
02. marts 2025 - kl. 10.03

"Modsætninger mødes": Teater skrevet og opført af unge skuespillere

  • 1 af 7
  • 2 af 7
  • 3 af 7
  • 4 af 7
  • 5 af 7
  • 6 af 7
  • 7 af 7
Af: Michael Frederiksen

Unge skuespillere sætter i et teaterstykke på Skovlyst i Sæby fokus på de forskellige typer, de er og kender fra ungemiljøet. Der er premiere torsdag 6. marts.

- Alle har bidraget. Hele holdet har i improvisationer fordybet sig i typerne. Det har været en spændende og sjov proces, siger instruktør Margaretha Cedergren, Sæby Scenen.

Stykket er skrevet af to dygtige unge skuespillere Oscar Fick Heidemann og Frederik Hegaard Bilde, assisteret af Sandra Arno Mejlgaard.

- De to herrer har blandt andet lavet teater på gymnasiet, men også medvirket foran og bag kameraet i forbindelse med flere film. De har desuden skrevet sange. Oscar har stået for musik og koreografi til nogle fede numre i stykket, oplyser Margaretha Cedergren.

"Modsætninger mødes" foregår på sidste årgang på en efterskole. Vi møder grupperinger af nogle forskellige typer, og de synes ikke at have så meget til fælles. Der sker mærkelige ting på skolen. Kan det bringe dem tættere på hinanden og måske endda til at samarbejde?

- Forestillingen giver en god portion humor og gode ting at tage med sig hjem, lover Margaretha Cedergren.

På scenen møder vi 18 seje, sjove og kreative unge skuespillere i alderen 14-30 år. De har arbejdet intenst med emnet og med at formidle omkring det.

Det er Sæby Scenens ungdomshold, der i samarbejde med Frederikshavn Kommunes Ungdomsskole står bag forestillingen, der opføres på Skovlyst i Sæby.

Sandra Arno Mejlgaard har stået for kostumer, kulisser med mere.

"Modsætninger mødes" opføres for publikum:
Torsdag 6. marts kl. 19.30
Fredag 7. marts kl. 19.30
Lørdag 8. marts kl. 14.30

Stykket varer cirka en time og 45 minutter, inklusiv pause.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...