Gå til hoved-indhold
112
29. juni 2024 - kl. 15.06

Sæby Redningsstation i aktion: Frygtede hjertestop på skib

  • 1 af 1
    Foto: Sæby Redningsstation
Af: Michael Frederiksen

Lørdag formiddag klokken 10.45 kom Sæby Redningsstation i aktion, da man frygtede, at en person havde fået hjertestop ombord på et skib, der var på vej ind til Frederikshavn.

- Vi var hurtigt fremme med FRB22 og samtidig ankom redningshelikopteren. To reddere blev sat ombord, og da patienten var stabil, blev han ført over til helikopteren og fløjet ind til Frederikshavn, hvor ambulancer ventede, skriver Sæby Redningsstation på Facebook.

Herefter kunne skibet ifølge redningsstationen fortsætte ind til Frederikshavn.

- Det sidste, vi har fået af vide, er, at personen var stabil, og at der var styr på det hele, fortæller Birger Isaksen, der er stationsleder på Redningsstationen Sæby, til TV2 Nord.

Fra meldingen kom, til redningsstationen havde båden i vandet, gik der blot syv minutter, og netop tiden har en afgørende rolle i sådanne rednigner. 

- Det er meget vigtigt, vi kommer hurtigt afsted, og man kunne nærmest ikke være kommet hurtigere afsted, end vi gjorde, mener Birger Isaksen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...