Gå til hoved-indhold
01. juli 2024 - kl. 13.07

Jacob Risgaard køber stor ejendom og naturgrund i Tolne Naturpark

  • 1 af 1
    Det er denne smukt beliggende ejendom, som Jacob Risgaard og Rikke Bielefeldt har købt. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager
Af: Michael Frederiksen

Jacob Risgaard og kæresten Rikke Bielefeldt har købt en 338 kvadratmeter stor landejendom i Tolne Naturpark mellem Tolne og Dvergetved. Det viser oplysninger i Tinglysningen.

Huset ligger på Bakkevej 235 i Tolne under Sindals postnummer. I dag bor Jacob Risgaard og Rikke Bielefeldt i et hus helt ned til vandet på Sæbyvej i Bangsbostrand i Frederikshavn.

Ekstra Bladet har kontaktet Jacob Risgaard for at høre, hvad hans planer med ejendommen er. Han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Ejendommen på Bakkevej ligger på en næsten 21 hektar stor grund, der ifølge Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager "byder på kuperet naturlandskab med blandet og varieret skov med lysninger samt friarealer. Her er masser af skjul, læ og naturlige fødekilder, så her holder en fast bestand af kronhjorte, dådyr og råvildt gerne til. Søen på ejendommen tiltrækker også masser af fuglevildt samt ænder, så her er optimale muligheder for at drive jagt eller bare nyde naturen gennem kikkerten."

Ejendommen er omlagt til skovejendom (fredskov), hvilket indebærer, at den kan ejes helt uden bopælspligt.

Jacob Risgaard og Rikke Bielefeldt har betalt lidt over fem millioner kroner for ejendommen og den store grund, der ligger i bakkerne i et gammelt morænelandskab og derfor byder på en panoramaudsigt over naturen og havet/kyststrækningen fra Skagen til Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...