Hjerteredder-kursus i uge 29 på Svalereden Camping
Vil du høre mere om, hvordan man redder liv? Marianne og Malene fra Hjerteforeningen Sæby er hjerteredder-instruktører i Hjerteforeningen. Dem kan du møde i uge 29, hvor de fortæller om vigtigheden af at redde liv.
Det foregår på Svalereden Camping mellem Sæby og Frederikshavn torsdag 18. juli i tidsrummet kl. 15-17.
Her er, hvad du kan forvente:
- opnå uvurderlig viden om genoplivning
- afprøve dine færdigheder på en dukke
- deltage i halv times hjerteredder-kursus
Hvert år rammes cirka 5.400 danskere af et hjertestop uden for hospital, og kun cirka 16 procent overlever. Det tal kan blive langt højere, hvis der ydes genoplivning med brug af en hjertestarter.
Derfor er det særdeles vigtigt, at alle danskere tør og kan træde til, hvis de er vidne til et hjertestop. Det gælder også ved sommerens fyldte strande og campingpladser.
I Uge 29 er Hjerteforeningens frivillige instruktører derfor synlige på strande og havnebade rundt om i Danmark.
Her er instruktørerne til rådighed for at tage en snak om betydningen af at have viden om genoplivning. Badegæsterne kan også afprøve genoplivning på en dukke og prøve en hjertestarter.
I Sæby stiller Marianne og Malene op på Svalereden Camping til en snak, men også til en halv times kursus i hjertelunge-redning og brug af hjertestarter.
Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.